|
Onsdag og torsdag har vi alle været til terminsprøve i
dansk og matematik, så nu ved vi, hvad det går ud på, når vi skal til prøve til
sommer.
Torsdag forkælede køkkenet os med en lækker julefrokost
oven på alle anstrengelserne, og til vores julemiddag om aftenen fik vi
flæskesteg med det hele og risalamande til dessert. Der var en mandelgave til
hvert bord. Der var en rigtig hyggelig julestemning.
Vi havde været inddelt i grupper, som bl.a. stod for et
eller andet i forbindelse med aftenens arrangement. Nogle havde forberedt
underholdning og aktiviteter, og bagefter dansede vi om juletræ og hørte
julehistorie. Aftenen sluttede med juleknas, julesmåkager og frugt.
|