|
Søndag den 16. august begyndte skoleåret 2009-2010. Alle
blev indkvarteret på værelserne, og bagefter var der fælles velkomst i hallen.
Efter aftensmaden var vi inddelt i grupper, hvor vi lavede forskellige
aktiviteter for at lære hinanden at kende.
I løbet af mandag og tirsdag i den første uge blev vi
”testet” i dansk, matematik og engelsk, og vi valgte valgfag. Tirsdag
eftermiddag dystede vi i 5-kamp. Onsdag cyklede vi bl.a. til Rosenvold, hvor vi
hyggede os det meste af dagen. Torsdag havde vi forskellige idrætsaktiviteter om
formiddagen. Over middag havde vi brandøvelse, hvorefter vi cyklede til
Hornsyld, hvor vi fik rundvisning. Fredag havde vi bl.a. dansk, sang og
fællesaktivitet. En del elever blev på skolen i weekenden.
Mandag og tirsdag i den anden uge var inddelt i grupper,
som rokerede rundt mellem forskellige ”værksteder” med dansk studieteknik og
vejledning. Mandag eftermiddag havde vi valgfag, og tirsdag eftermiddag var vi
til svømning i svømmehallen i Hornsyld.
Tirsdag aften havde 20 elever meldt sig til at deltage i Beringsstafetten i
Horsens. Eleverne var inddelt i fire hold. Et af holdene vandt en flot
vandrepokal, som nu kan pynte på skolen i det næste år. Superflot resultat.
|