Fodboldstævne i Horsens 23. september 2009

Onsdag den 23. september tog alle elever til fodboldstævne i Horsens for at dyste mod de andre efterskoler i regionen. I år var noget særligt, da vi efter de sidste års gode resultater valgte at satse både på et 11-mandshold og et 7-mandshold for drengene, mens vi stillede op med et 5-mandshold hos pigerne.
For 7-mandsholdet var det stolpe ud hele vejen. De sad på størstedelen af spillet i alle kampene, men måtte konstatere, at skarpheden foran mål ikke var der den dag.
For pigerne var det et fantastisk kæmpende forsvar der formåede at spille lige op med alle holdene i puljen og kun et nederlag betød desværre, at de ikke kom videre til semifinalerne.
11-mandsholdet fik med en sejr i første kamp troen på, at de kunne nå videre. I næste kamp var det op ad bakke, men med et mål i slutningen af kampen til resultatet 1-1 betød at chancen stadig var der. Den næste kamp endte også 1-1, og derfor skulle der en sejr til i sidste kamp for at nå semifinalen, og med en sikker 3-1 sejr spillede holdet sig videre.
I semifinalen 10 min. senere ventede Hellebjerg, som havde haft en kamp mindre i indledende runde samt masser af tid inden kampen, og her måtte vi konstatere, at fysikken ikke holdt mere. Efter en meget jævnbyrdig kamp scorede Hellebjerg 2 mål i de sidste minutter, og vi måtte se finalepladsen forsvinde, men et fantastisk resultat for holdet og for skolen.
 

(klik på pilene til højre og venstre for at bladre og klik på billedet for at forstørre)

.
 

<<  Tilbage